Miljø og bæredygtighed
Zink til jeres byggeri – 100 % genanvendeligt naturmateriale med en imponerende holdbarhed.
Gå til:
VMZINC skaber fremtidens bygninger
Hvis du leder efter et byggemateriale, der kombinerer naturlig skønhed, lang levetid, alsidighed og en bæredygtig fremtid, så er VMZINC det ideelle valg. Gør en forskel for miljøet og skab enestående bygninger ved at vælge VMZINC i dag.
Naturmateriale · Ingen vedligeholdelse · Lang levetid · Høj genanvendelighed · Lav energiforbrug ved produktion
Et vidunderligt naturmateriale
Zink er et naturligt forekommende materiale i vores jord, klipper og floder – i større eller mindre koncentrationer. Materialet står listet som grundstof nr. 30 i det periodiske system, og er det 24. mest udbredte grundstof på jorden.
De flest kender zink som et kosttilskud. Zink bidrager til flere essentielle funktioner i alle levende organismer. Såsom i immun- og nervesystemet og får celler og væv til at vokse og udvikle sig. Men zink indgår også som en vigtig komponent i flere moderne, teknologiske opfindelser. F.eks. batterier og solceller eller til korrosionsbeskyttelse.
I flere århundreder er zink blevet anvendt som byggemateriale. Allerede i det 18. århundrede blev materialet anvendt som tagdækning på bygninger i Europa.
Zinkens alsidighed, pålidelighed og bæredygtighed gør den til et populært valg for arkitekten og bygherren den dag i dag.
Ansvarlig håndtering af regnvand
Når vi skal vælge materialer til byggeri, bliver det stadigt vigtigere at prioritere bæredygtighed og ansvarlig håndtering af regnvand. Det er nødvendigt at vælge byggematerialer, der kan dokumentere deres miljøvenlighed med pålidelige og verificerede data. Her træder zink tydeligt frem som et førsteklasses valg.
Zink er et byggemateriale, der ikke blot er holdbart og æstetisk, men også et af de få materialer, som med verificerede data kan dokumentere sin sikkerhed og miljøansvarlighed. Zink har en lav miljøpåvirkning under hele sin livscyklus – fra produktion til genanvendelse – og sikrer, at regnvandet håndteres på en ansvarlig måde, uden at udlede skadelige stoffer til naturen (zinktagrender er uden lak, PFAS, mikroplast).
Gennemsigtighed og videnskabelig dokumentation:
Zinkbranchen er allerede forud for mange andre materialer med det gratis, online værktøj på www.zn-rate.com. Dette værktøj, der er udviklet af et uafhængigt analyseinstitut og verificeret af Rambøll, tillader brugerne at udarbejde en miljørapport med 100 % gennemsigtighed for ethvert byggeprojekt. Det tager højde for nyeste forskning og gældende lovgivning, uanset om regnvand ledes til faskiner, kloakker eller andre løsninger. Flere kommuner anvender allerede værktøjet til projekt dokumention.
Hvilke andre byggematerialer er så transparente og målbare?
Certificeret kvalitetszink
VMZINC bliver produceret på vores 2 valseværker i Frankrig, som har fokus på at forbruge mindst mulig energi og mindske spild.
Zink er mere bæredygtig at fremstille, da den kræver 4 gange mindre energi at producere end aluminium og 2 gange så lidt som stål. Det skyldes zinkens lave smeltepunkt.
VMZINC består af 99,995% ren zink tilsat en smule kobber og titanium. Denne sikre formel giver et stærkt og fleksibelt byggemateriale med en imponerende holdbarhed.
Al VMZINC overholder som minimum den europæiske standard EN 988, hvilket er jeres garanti for kvalitetszink.
Vores produktioner er desuden ISO 14001-certificerede. Faktisk er alle vores aktiviteter relateret til smeltning, støbning, valsning, forpatinering, formatering, formning og opbevaring af VMZINC valsede zinkløsninger omfattet af ISO14001-standarden.
Vi følger derved den gældende miljølovgivning og efterlever anerkendte, internationale krav, som hjælper os med kontinuerligt at minimere vores aftryk og forbedre vores ydeevne.
Når du vælger VMZINC er du sikker på produkter af ens, høj kvalitet, sporbarhed og mindst mulig miljøbelastning.
Du kan downloade ISO14001-certifikatet her.
Imponerende levetid - op til 100 år.
Materialer af høj kvalitet holder ofte bedre og længere. Du får også lyst til at beholde dem i længere tid, så du forbruger mindre.
Det er essensen i bæredygtighed – og det passer perfekt til byggezinkens natur.
For zink er et æstetisk byggemateriale, der ældes med ynde og har en imponerende holdbarhed.
I Europa er der talrige eksempler på udskiftning af zinktage efter mere end 100 års anvendelse, såsom de utallige, smukke zinktage i Paris. Levetiden for zink afhænger af det miljø, det befinder sig i. Sædvanligvis er levetiden længst i et område med lav forurening og mellem 60 og 80 år for industriområder og barske kystmiljøer.
Zink er fuldstændigt vedligholdesesfrit og skal aldrig males eller overfladebehandles. Det bidrager til at gøre zink bæredygtigt og økonomisk på den længere bane, da der ikke skal afsættes ressourcer til løbende vedligehold eller udskiftning.
Gammel zink får nyt liv
Vidste du, at zink er potentielt 100% genanvendeligt? Faktisk kan det anvendes et uendeligt antal gange uden at miste sine egenskaber.
Zinken går aldrig tabt. I Europa bliver 95% af al gammel valset zink indsamlet og genanvendt til mange andre, nyttige formål, såsom:
- Galvanisering af stål.
- Til badeværelsesinstallationer eller mekaniske dele til biler.
- Fremstilling af solcreme og dæk.
Genanvendelse af zink har flere fordele, herunder reduktion af råstofudvinding, energibesparelser og mindsket affaldsproduktion.
Download brochure
Indtast venligst din e-mailadresse. Vi sender dig downloadlinket via mail.
Læs mere om VMZINC og miljø